Nyhed

CUBS er klar til Datahub 3.0

CUBS er klar til Datahub 3.0

Vi er stolte af at kunne meddele, at CUBS nu er klar til DataHub 3.0.

I august måned opnåede CUBS den officielle IT-aktørgodkendelse, og med stor glæde kan vi samtidig fortælle, at alle CUBS-kunder nu er aktørgodkendte og klar til den kommende overgang til den nye DataHub-platform.

Det har været en omfattende opgave, hvor vi har hjulpet næsten en tredjedel af elhandlerne på det danske marked gennem godkendelsesprocessen. Vi er derfor særligt stolte af den fælles indsats, der er blevet leveret i samarbejde med vores kunder gennem hele aktørtestforløbet.

DataHub 3.0 er resultatet af et flerårigt udviklings- og moderniseringsprogram og repræsenterer den største forandring i det danske elmarked i mange år. Løsningen er implementeret i tre faser for at sikre en kontrolleret overgang for markedets aktører. Fase 1, som omfatter energi- og engrosafregning, blev idriftsat i september 2024. Fase 2, der omfatter måledata, administration og beregninger, blev idriftsat i august 2025. Fase 3, som omfatter markedsprocesser for kunder og målepunkter, går i drift den 17. september 2026 og markerer den endelige overgang til den nye platform. DataHub 3.0 understøtter samtidig nye teknologier, forbedret dataudveksling og en mere skalerbar markedsplatform, der er klar til fremtidens energimarked.

Med transitionens start den 17. september har CUBS fuldt fokus på at sikre en stabil og smidig overgang for alle vores kunder. Vores specialister følger udviklingen tæt og står klar til at hjælpe, så eventuelle udfordringer håndteres hurtigt og effektivt.

Efter flere års forberedelse, udvikling, test og aktørgodkendelser føler vi os godt rustet til den kommende overgang. Vi oplever samtidig, at vores kunder står stærkt forberedt, og vi ser derfor med stor optimisme frem mod den næste milepæl i udviklingen af det danske elmarked.

Vi vil gerne rette en stor tak til alle vores kunder for et stærkt samarbejde og et stort engagement gennem hele aktørtestforløbet. Sammen har vi nået en vigtig milepæl, og sammen er vi klar til DataHub 3.0.

CUBS icon mark
CUBS
11/9/2026

Interesseret i at høre mere?

Close icon

CUBS bliver en del af ESG Global

ESG Global, en global førende leverandør af SaaS-løsninger til energisektoren, har overtaget CUBS med ambitioner om at styrke virksomhedens fremtidige vækst og udvikling.