Tag Archive for: 2.30

Nyheder i 3. kvartal

CUBS release 2.30 står for døren og det er tid til at se lidt tilbage på hvad der er sket i CUBS siden vi skrev om release 2.25 i juni måned.

Prislister og distributionskurver
I 3. kvartal har CUBS teamet frigivet en række mindre releases med ny funktionalitet. Generelt arbejdes der stadig meget på at gøre vores CUBS brugere 100% uafhængige af CUBS supporten i dagligdagen. I den forbindelse er vi i gang med at gøre en række operationer på el-markedet tilgængelige via vores brugergrænseflade, som man tidligere har skullet have support til at klare.

Det er nu blevet muligt at rekvirere prislister (fra Netselskaberne), samt distributionskurser via vores menuer. Desuden har vi forbedret håndteringen af kundeløse målepunkter i relation til opdatering af data i forbindelse med datakonsistenstjek.

FlexCSV / Rapportering
På rapporteringssiden har vi tilføjet tre nye standard udtræk i vores FlexCSV system, som giver mulighed for at foretage udtræk fra det indbyggede data warehouse direkte i CUBS.

El-leverance info side

Fakturering, ny funktionalitet
Selvom CUBS er designet til fuldautomatisk fakturering, så oplever vi at nogle klienter ønsker at fakturere visse kundesegmenter for sig. Det er naturligvis muligt i CUBS, ligesom man kan fakturere forud (a conto), bagud, og med og uden opgørelser.

Men siden release 2.28 er det blevet muligt at man for hver fakturering kan beslutte om der kun skal faktureres a conto, opgørelser eller en kombination. Denne nye mulighed gør det lettere for Backoffice at styre produktionen, således at man f.eks. kører slutopgørelser uafhængigt af normal fakturering og dermed kan være klar i kundeservice til eventuelle henvendelser.

Forbedret visning af detaljer for el-leverancer
Fra kundebilledet kan man klikke sig direkte ind på en info side for en given el-leverance. Denne side får med release 2.30 en opdatering hvor både layout og performance har fået et løft. Info siden viser alle oplysninger fra Datahub for målepunktet – både stamdata og alle priselementer, målinger og kommunikation til/fra Datahub vedrørende målepunktet.