Produktnyt april 2021

Introduktion

Velkommen til dette første CUBS Produktnyt. Formålet er at informere om hvilke ændringer, forbedringer og nye funktioner i CUBS, der arbejdes på, eller som er under planlægning (roadmap). 

MobilePay logo

Nyt i CUBS

MobilePay Subscriptions er et produkt fra MobilePay, som understøtter løbende opkrævninger via MobilePay. CUBS understøtter med version 3.2 MobilePay Subscriptions. Det kræver en aftale med MobilePay og CUBS, samt at den opkrævende virksomhed autoriserer CUBS til at foretage MobilePay opkrævninger på deres vegne. Kontakt CUBS for yderligere information. 

Rykker v3 er afløseren for både Rykker v1 og v2. Version 3 kom med i CUBS primo 2021 for udvalgte kunder og er nu klar til generelt brug. Alle CUBS afregningsklienter (kunder) vil blive migreret til version 3 i løbet af foråret 2021, og flere er allerede godt i gang. Version 3 giver mulighed for at definere flere rykkerprocesser og på aftale-nivuau at definere hvilken rykkerproces fakturaer under aftalen skal følge. Desuden er der kommet et visuelt overblik over de enkelte rykkerprocesser, samt naturligvis mulighed for at styre udsendelse af rykkere individuelt for hver rykkerproces. 

Screenshot af rykker v3
Debbiecollect logo

Event sourced færdigmarkering på elleverancer. Siden midten af 2020 er afsluttede og opgjorte elleverancer blevet markeret som endeligt afsluttede, når der er lavet en slutopgørelse. Denne markering sparer tid i forbindelse med fakturering, da CUBS hurtigere kan sortere disse leverancer fra. Såfremt leverancen bliver opdateret (ændringer fra markedet eller brugere), så fjernes markeringen, så leverancen automatisk genberegnes ved næste fakturering. 

Igangværende opgaver

Kontokort. På baggrund af ændringerne i version 3.2 mht. datoer for kontokortsposter er vi i gang med tiltag, som vil forbedre load hastigheden af kontokort betydeligt. Ændringerne indføres løbende fra version 3.2 (ultimo april 2021). 

Eksporter (CUBS rapportering) er ved at blive moderniseret og flyttet, så de fremover vil fungere ligesom FlexCSV. Brugerinterfacet vil være det samme som FlexCSV, og eksporterne vil komme til at køre i baggrunden ligesom FlexCSV. Rapporterne vil under migreringen blive vurderet med hensyn til relevans, felter/data og performance. I forbindelse med omlægningen vil enkelte eksporter, som i dag køres mod Core databasen, blive erstattet af tilsvarende rapporter trukket fra data warehouse. Omlægningen sker for at få en bedre performance og give en mere ensartet brugeroplevelse. Ændringerne vil blive introduceret løbende fra version 3.3 (forventes primo maj 2021).

Datahub datakonsistenstjek undergår i øjeblikket en omlægning, som vil optimere dannelsen af datafiler til Datahub, samt flytte opgaven fra CUBS Core til vores uafhængige Datahub modul. Rettelsen forventes i produktion senest med version 3.3.

Inkasso modul v2. I slutningen af 2. kvartal forventer vi at lancere version 2 af vores understøttelse af Inkasso. Version 2 kommer til at indeholde et modul til direkte integration til inkasso systemet Debbie, samt et generelt modul til afregningsklienter, som ikke ønsker at benytte Debbie. Integration til andre inkassosystemer udføres på baggrund af konkret efterspørgsel hos nuværende eller kommende afregningsklienter.

Timefakturering af tariffer. Der arbejdes pt. på en optimering af fakturering af timebaserede tariffer. 

Fakturering. Der arbejdes på en alternativ metode til lagring og levering af forbrugsdata, som forventes at forkorte tidsforbruget i forbindelse med fakturering af opgørelser. 

Aftale status. Aftaler har i dag en status, som er aktiv for alle aftaler undtaget afsluttede aftaler for afdragsordninger. Der arbejdes på en forbedring (event sourced status beregning), som betyder, at aftaler markeres som inaktive, hvis de er tomme eller kun indeholder afsluttede leverancer. Inaktive leverancer kan således springes over i forbindelse med fakturering, hvilket giver en forbedring af hastigheden ved batch faktureringer. 

Performance i øvrigt. Sideløbende med ovenstående opgaver holder vi øje med hvordan CUBS opfører sig nu, hvor alle kører i skyen. I de kommende releases vil performance på forskellige områder blive forbedret. Det drejer sig bl.a. om generel performance af vores brugerinterface, samt hastigheden på eksporter. 

Den nære fremtid

3. og 4. kvartal vil for CUBS teamet byde på ret få større ændringer og nye moduler. Da teamet arbejder agilt, vil den endelige prioritering først blive fastlagt hen mod udgangen af 2. kvartal, men det forventes, at en række af nedenstående områder vil komme med på listen:

  • Adskillelse af opkrævningsmetoder og udsendelsesmetoder
  • Optimeret lagring af finansposteringer for fakturaer
  • Ændring til agregering af fakturalinier, specielt i relation til elvarme
  • Udbetalingsmodul – styrket gruppering og rapportering
  • Event-source status-beregning på abonnement og gas leverancer
  • Nyt interface til vedligehold af produktpakker, produktgrupper, produkter og prislister
  • Nyt design til visning af målepunktsdata for el-målepunkter
  • Nyt design til visning af leverancer og aftaler på kundesiden
  • Modernisering af APIer
  • Udvide antallet af events, der kan abonneres på via webhook
  • Eventsourced fakturering
Teknik og Implementeringsgruppen - Datahub

Datahub v3 bliver open source

I et nyligt referat fra Teknik- og implementeringsgruppen under Energinet, kan man læse at Datahub version 3 vil til som en open source version.

https://energinet.dk/-/media/0111929582DC488999ADFF215A87DA39.pdf

Hos CUBS teamet glæder vi os over denne beslutning. Det fremgår af dokumentet, at projeket skal gennemføres i samarbejde med Microsoft, hvillket kan betyde,at produktet kun vil kunne afvikles på en Microsoft platform som Azure.

Nu kan der heldigvis laves meget god open source på en Azure platform uden at man derved bindes 100% til Microsoft teknologier, så det vil vi fra CUBS side anbefale at Teknik- og implementeringsgruppen får med som krav til projektet. Det vil nemlig styrke projeket og gøre det endnu mere attraktivt for andre lande som skal implementere en datahub.

Datahub logo (Energinet)

Skema updateringer (elmarked)

I denne weekend – eller mere præcist i går den 22. februar 2020 – gennemførte Energinet en større opdatering af Datahub. Der var tale om en række opdateringer til håndtering af specielt adresser. Med opdateringen blev antallet af adresser tilknyttet et målepunkt reduceret fra 4 til 2 og de blev samtid omdøbt, så de nu omtales som en teknisk og en kommerciel kontaktadresse.

CUBS teamet har i lighed med det øvrige marked forberedt os på denne opdatering og gennemført en systemopdatering i forlængelse af Datahub opdateringen.

Tilpasninger af CUBS som følge af markedskrav er altid inkluderet i det serviceabonnement, som vores klienter betaler for at anvende CUBS til afregning.

Lightbulb in hand

Bliv en effektiv el-leverandør

At være el-leverandør i Danmark er ikke nogen helt nem opgave. Indførelsen af Datahubben i 2013 og engrosmodellen i 2016 var klare forbedringer – men de har også introduceret en del nye processer og krav, man som el-levendør skal kende.

Derfor har vi i CUBS teamet gjort vores til at du som el-leverandør kan bruge mest muligt tid på dine kunder og mindst muligt tid på administrative opgaver i relation til Datahub.

Aftagenummer robot
For at starte en ny kunde i Datahub, så skal man bruge nummeret på kundens el-måler – også kaldet aftagenummer eller EAN. Det er en nummer på 18 cifrer, som de færreste kunder lige går og husker på. Det er derfor en klar fordel, hvis man kan nøjes med kundens stamdata, som navn, adresse og det lovpligtige CPR nummer. Mange el-leverandører vil normalt skulle fremsøge kundes EAN nummer manuelt, hvilket er en tidskrævende proces.
I CUBS har vi derfor udviklet en softwarerobot, som fuldautomatisk søger kunden frem og henter EAN nummeret ind i CUBS. Herefter kører leverandørskiftet automatisk.

Fuld Datahub integration og debitoroverblik
Ineffektive arbejdsprocesser skyldes ofte dårlige IT systemer og en af de ting der koster tid er skift mellem systemer. Derfor har vi fuld integration til el-datahubben, således at alle markedsprocesser kan igangsættes direkte fra CUBS brugergrænsefladen. CUBS indeholder desuden et fuldt debitor overblik, så front-line personale ikke behøver at tilgå økonomisystemet for at betjene kunden.

Automatisk genberegning ved korrektioner
Korrektioner til afregnet elforbrug kan komme flere gange efter at perioden er afsluttet. CUBS identificerer selv, når der er kommet rettelser til et målepunkt og genberegner automatisk perioden – ofte med en faktura eller kreditering til følge. Gen-beregningen sker normalt i forbindelse med ordinær fakturering eller kørsel af periode- eller slut-opgørelser.

Betalingsservice og kreditkort
De fleste forbrugere af forsyningsydelser betaler via Betalingsservice. CUBS har fuld integration til Betalingsservice således at til- og fra-meldinger sker fuldautomatisk og at CUBS automatisk trækker penge fra de kunder som har tilmeldt sig denne service. CUBS tilbyder også automatisk træk på kreditkort.

Flere målepunkter på samme kunde
Det liberaliserede el-marked har medført at en el-kunde på Lolland kan købe strøm fra en el-leverandør i Nordjylland. Dermed er der åbnet op for at en kunden har flere målepunkter forskellige steder i landet – f.eks. et hus på Lolland og sommerhus ved vest-kysten af Jylland.
I CUBS er denne kunde kun oprettet en gang, behøver kun en betalingsserviceaftale og kan nøjes med én regning som dækker begge målepunkter. Det giver bedre overblik i kundeservice, da man i samme billede får fuldt overblik over alle leverancer og kundens saldo og historik.

Kontakt CUBS på 7077 7060 for at høre mere om fordelene ved at bruge CUBS som el-leverandør.

Nyheder i version 2.25.

I CUBS teamet arbejder vi efter processer med basis i en agil udviklingsmetode. Det betyder bl.a. at vi løbende sætter ny kode i produktion. Af hensyn til vores kunders månedlige produktionscyklus, så kommer der normalt kun en release med ny eller ændret funktionalitet ca. hver 4. uge. Øvrige releases indeholder sikkerheds- og fejlrettelser.

Version 2.25 blev sat i produktion forleden aften og de væsentligste forbedringer var:

  • Det er nu muligt at søge på tracking nummer for kreditkortbetalinger
  • Det er blevet lettere at foretage udligninger af indbetalinger som ikke kan autoudlignes (bankoverførsler)
  • Man kan nu manuelt indtaste det forventede årsforbrug for el-leverancer
  • Salgsmodulet (Prospekt) har fået en ny, opdateret brugergrænseflade

Prospekt

Salgsmodulet – eller som vi kalder det i CUBS teamet “Prospekt” – var indtil forleden det ældste modul i CUBS. Det var det allerførste modul som blev udviklet tilbage i september 2014. Selvom modulet var blevet vedligeholdt og opdateret undervejs, så var det alligevel på tide med en omskrivning.

CUBS prospekt (top of page)

Det nye modul følger vores nye designprincipper og er udviklet med anvendes af Vue.js, som er et af de front-end frameworks, som har vundet mest frem de sidste par år.

Visuelt har vi ændret relativt lidt på overfladen, da vi ønskede at bibeholde den simple formular. Underneden er modulet dog helt nyt og som sagt baseret på Vue.js. Modulet er nu så at sige selv-konfigurerende, idet det tilpasser sig de moduler og funktioner, der er aktiveret i den aktuelle CUBS installation.

Adressefelter har naturligvis autocomplete med opslag i Danmarks Adresse Register (DAR).

CUBS prospekt (bottom of page)

Det nye design er desuden farvekodet, så vi fremover bruger en bestem farve og ikon for hver leverancetype (el, gas, abonnement, vand etc. )

Endeligt er det blevet lettere at styre om nye salg skal ind på en eksisterende aftale eller om der skal oprettes en ny aftale og evt. kunde, samt at styre om der skal oprettes et nyt finansielt kontokort.

CUBS driftssikkerhed

Software as a Service er ikke længere et ukendt begreb. Nogen kalder det også for cloud-based apps. Helt grundlæggende drejer det sig om, at kunne anvende og betale IT software på samme måde, som vand i vandhanen – efter forbrug.

Det er ikke længere vigtigt at have egne servere og eje software licenser, men det er stadig vigtigt at have stabil drift og høj oppetid.

Når man køber en SaaS løsning, så overlader man ansvaret for driften af både hardware og software til SaaS leverandøren. Ansvaret for netværk, backup og overvågning er normalt også en del af leverancen. De fleste SaaS løsninger er samtidig baseret på moderne web-teknologier, hvilket betyder at kan nøjes med en web-browser for at bruge løsningen. Slut med besværlig installation og vedligehold af PC klient software.

CUBS teamet overvåger konstant performance på SaaS platformen på flere niveauer. Vi overvåger netværk og servere for at sikre den basale drift og så overvåger vi hvordan applikationen opfører sig. Vi monitorerer bl.a.

  • Hvor hurtigt siderne loader
  • Performance på databaserne
  • Om der er kode som fejler
  • Forbindelser til 3. parts systemer

På det fleste SaaS platforme sker opgradering af systemet løbende – både for så vidt angår rettelser, som ny funktionalitet. Sådan er det også på CUBS platformen.

Det er naturligvis vigtigt at kunne følge med i om en ny version giver anledning til nye fejl eller driftsforstyrrelser. Derfor markeres deploys i overvågningssystemet, så man let kan se om en ny version og fejl er sammenfaldende.

Der er naturligvis forskel på om man er en mindre virksomhed eller et stort forsyningsselskab. Derfor er CUBS teamet i tæt dialog med vores afregningsklienter om, hvornår det er hensigtsmæssigt at gennemføre opgraderinger. Det sikrer en stabil drift hos afregningsklienten til alles tilfredshed.