Teknik og Implementeringsgruppen - Datahub

Datahub v3 bliver open source

I et nyligt referat fra Teknik- og implementeringsgruppen under Energinet, kan man læse at Datahub version 3 vil til som en open source version.

https://energinet.dk/-/media/0111929582DC488999ADFF215A87DA39.pdf

Hos CUBS teamet glæder vi os over denne beslutning. Det fremgår af dokumentet, at projeket skal gennemføres i samarbejde med Microsoft, hvillket kan betyde,at produktet kun vil kunne afvikles på en Microsoft platform som Azure.

Nu kan der heldigvis laves meget god open source på en Azure platform uden at man derved bindes 100% til Microsoft teknologier, så det vil vi fra CUBS side anbefale at Teknik- og implementeringsgruppen får med som krav til projektet. Det vil nemlig styrke projeket og gøre det endnu mere attraktivt for andre lande som skal implementere en datahub.

Hvordan er det nu med det der EAN, GLN, GSRN, XML og OIOUBL?

Kender du det? Teknikerne kaster om sig med forkortelser og det er som om at nogle af dem går igen i forskellige sammenhænge.

Det er forvirrende, men det er helt korrekt. Man bruger faktisk mange af de samme forkortelser til forskellige ting.

I det følgende prøver vi at bringe et overblik over hvordan disse forkortelser anvendes indenfor El og Gas markedet i Danmark.

Det hurtige overblik

EAN fakturaPopulær betegnelse for en elektronisk faktura i OIOUBL format,
som kan “læses” af IT systemer.
EAN nummer1) Modtager eller afsender af elektroniske dokumenter,
ofteste fakturaer (erstattet af GLN nummer)
2) Unikt nummer for en elmåler eller gasmåler (erstattet af GSRN nummer)
GLN nummerGlobal Location Number.
Har erstattet EAN nummer til entydig idenfikation af afsender eller modtager
af elektroniske dokumenter (fakturaer, kreditnota, forbrugsspecifikation).
GSRN nummerGlobalt Service Relation Number.
Unikt nummer for en el-måler eller gas-måler på en specifik adresse.
UTSForsyningsbilag til OIOUBL faktura vedrørende en el-måler eller en gas-måler.
XMLStruktureret dataformat som blandt andet bruges til at udvekskle elektroniske
dokumenter mellem forskellige IT systemer.

Lidt historie

Dansk Varekode Administration (DVA) blev stiftet i 1977 for at varetage administrationen af European Article Numbering Association (EAN) i Danmark. DVA skiftede i 1984 navn til EAN Danmark og i 2005 til GS1 Danmark.

EANs formål var at udarbejde en fælleseuropæisk standard for varenummerering og tilhørende stregkodesymboler til automatisk datafangst svarende til den amerikanske organisation Uniform Code Council (UCC).

I 1990’erne anvendtes EAN systemet primært til nummerering af fysiske produkter. Man kender det f.eks. som stregkoder på dagligvarer.

Da man senere med EDIFACTs indtog i Danmark og oprettelsen af NemHandel for alvor begyndte at udveksle handelsdokumenter (f.eks. fakturaer) elektronisk opstod et behov for entydigt at kunne identificere afsender og modtager. EAN Danmark begyndte derfor at tildele EAN numre til organisationer, så disse kunne anvendes som entydig identifikation af modtager og afsender.

EAN eller GLN

Anvendelsen af EAN betegnelsen til både produkter og organisationer viste sig at give anledning til forvirring. Man derfor at skift navn for organisationers numre til Global Location Number (GLN). Formatet og allerede udstedte numre blev ikke ændret. I relation til bestemmelse af afsender og modtager bør man derfor anvende betegnelsen GLN nummer i stedet for EAN nummer, selvom sidstnævnte stadig er meget udbredt – ikke mindst indenfor det offentlige.

“EANs formål var at udarbejde en fælleseuropæisk standard for varenummerering og tilhørende stregkodesymboler til automatisk datafangst. Det var vigtigt, at EAN etablerede et nummersystem, som kunne fungere parallelt med UCC-systemet ved at et amerikansk og et europæisk produkt ville kunne få samme varenummer, samt at den automatiske registrering ville forudsætte ens teknologi i Amerika og Vesteuropa. Løsningen blev et 13-cifret EAN-varenummer, hvor UPC-varenummeret var på 12 cifre, og stregkodesymbolet blev opbygget efter de samme specifikationer som i UCC-systemet. EAN·UCC- systemet for datafangst er i dag udbredt til hele verden med 110 medlemslande af GS1.”

GS1.dk

Kært barn har mange navne – EAN fakturaer

Der er bred enighed om at elektroniske fakturaer skal sendes elektronisk. D.v.s. ikke printes og sent med post. Men dér holder enigheden også op. Nogle hævder at en faktura sendt i PDF format i en email er en elektronisk faktura, mens andre mener at den skal være sendt i et struktureret format som f.eks. en EDIFACT faktura.

EDIFACT formatet var oprindeligt en veldefineret datastruktur for f.eks. ordrer, fakturaer, kreditnotaer og leveringsbilag. Strukturen var meget effektiv, men dokumenterne var vanskelige at læse for mennesker. Med fremkomsten og stigende popularitet for et andet struktureret dataformat, XML, fremkom også XML/EDIFACT, som ligger til grund for de danske NemHandel standarder for elektroniske dokumenter (OIOUBL).

Da EAN Danmark (senere GS1 Danmark) stod for tildeling af identifikationsnumre for afsender og modtager (EAN nummer), så begyndte folk at kalde disse fakturaer for EAN fakturaer, selvom der reelt normalt var tale om NemHandel OIOUBL dokumenter sendt mellem to parter med hver deres GLN nummer.

EAN i forsyningssektoren

I forbindelse med sammenbindingen af de forskellige el-net i Danmark og liberaliseringen, som gjorde det muligt at være el-handler uden selv at have et el-net, så opstod behovet for en entydig identifikation af el-målere. Alle el-målere havde i forvejen både et serienummer og et installationsnummer. Installationsnummeret var unikt indenfor net-området, mens serienummeret skiftede hvis måleren blev skiftet. Der var således behov for et nyt, unikt nummer på tværs af net-seskaber og gerne unikt i hele Europa. Valget faldt igen på EAN nummeret, som allerede var både europæisk og struktureret.

Alle el- og gas målere fik derfor tildelt et unikt 18 cifret nummer, som alle starter med 57 for Danmark. El-målere har efterfølgende altid 13131 og gasmålere har 15151.

Elbranchen og gasbranchen anvender samme internationale nummereringssystem, der administreres af GS1 Denmark (tidligere EAN-Danmark). Nummereringssystemets opbygning er ens for elbranchen og gasbranchen.
Systemet består af 18 cifre og er opbygget som vist her

skat.dk

Omtrendt samtidig med at man tog konsekvensen af forvirringen med EAN som lokationskode og skiftede til GLN, blev man opmærksom på et tilsvarende problem med at identificere el- og gas målere med EAN numre.

Man har derfor vedtaget at anvende GS1 systemets application identifiers – helt specifikt AI8018, som identificerer forholdet mellem en organisation, der udbyder tjenester og modtageren af tjenesterne.

Den korrekte idenfikation af en unik el- eller gas-måler i Danmark er dermed ved dens Globalt Service Relation Number (GSRN) .

I CUBS understøtter vi naturligvis både både el- og gas-markedet, samt elektronisk fakturering i OIOUBL format med UTS bilag (forsyningsspecifikation i OIOUBL – se envidere http://www.oioubl.net/downloads/UddybUTS.pdf). Kontakt os på telefon 7077 7060 for at høre mere om forbrugsafregning i CUBS.

Direktør Torben Sørensen

Denne artikel er skrevet af CUBS A/S. Hvis du har kommentarer eller rettelser, så skriv dem gerne til mail@cubs.dk.

Datahub logo (Energinet)

Skema updateringer (elmarked)

I denne weekend – eller mere præcist i går den 22. februar 2020 – gennemførte Energinet en større opdatering af Datahub. Der var tale om en række opdateringer til håndtering af specielt adresser. Med opdateringen blev antallet af adresser tilknyttet et målepunkt reduceret fra 4 til 2 og de blev samtid omdøbt, så de nu omtales som en teknisk og en kommerciel kontaktadresse.

CUBS teamet har i lighed med det øvrige marked forberedt os på denne opdatering og gennemført en systemopdatering i forlængelse af Datahub opdateringen.

Tilpasninger af CUBS som følge af markedskrav er altid inkluderet i det serviceabonnement, som vores klienter betaler for at anvende CUBS til afregning.

Temadag om digitalisering

I dag deltager vi på Dansk Erhverv og Dansk Energi‘s fælles temadag om digitalisering i bl.a. energivirksomheder.

Vi mener at tiden er løbet fra løsninger, som ikke fokuserer på servicering af kunden – uanset om kunden køber EL, Gas, Fiber eller abonnerer på en frugtkasse.

Den stigende konkurrence om især el-kunderne nødvendiggør, at man ser kunden og ikke målepunktet. Kunden vil være en kunde og ikke blot en forbruger eller aktuel faktureringsadresse.

Så vi skal i gang med ægte digitalisering via moderne systemer, fuld integration og ikke lappe-løsninger bestående af RPA software ovenpå legacy systemer.