Lightbulb in hand

Bliv en effektiv el-leverandør

At være el-leverandør i Danmark er ikke nogen helt nem opgave. Indførelsen af Datahubben i 2013 og engrosmodellen i 2016 var klare forbedringer – men de har også introduceret en del nye processer og krav, man som el-levendør skal kende.

Derfor har vi i CUBS teamet gjort vores til at du som el-leverandør kan bruge mest muligt tid på dine kunder og mindst muligt tid på administrative opgaver i relation til Datahub.

Aftagenummer robot
For at starte en ny kunde i Datahub, så skal man bruge nummeret på kundens el-måler – også kaldet aftagenummer eller EAN. Det er en nummer på 18 cifrer, som de færreste kunder lige går og husker på. Det er derfor en klar fordel, hvis man kan nøjes med kundens stamdata, som navn, adresse og det lovpligtige CPR nummer. Mange el-leverandører vil normalt skulle fremsøge kundes EAN nummer manuelt, hvilket er en tidskrævende proces.
I CUBS har vi derfor udviklet en softwarerobot, som fuldautomatisk søger kunden frem og henter EAN nummeret ind i CUBS. Herefter kører leverandørskiftet automatisk.

Fuld Datahub integration og debitoroverblik
Ineffektive arbejdsprocesser skyldes ofte dårlige IT systemer og en af de ting der koster tid er skift mellem systemer. Derfor har vi fuld integration til el-datahubben, således at alle markedsprocesser kan igangsættes direkte fra CUBS brugergrænsefladen. CUBS indeholder desuden et fuldt debitor overblik, så front-line personale ikke behøver at tilgå økonomisystemet for at betjene kunden.

Automatisk genberegning ved korrektioner
Korrektioner til afregnet elforbrug kan komme flere gange efter at perioden er afsluttet. CUBS identificerer selv, når der er kommet rettelser til et målepunkt og genberegner automatisk perioden – ofte med en faktura eller kreditering til følge. Gen-beregningen sker normalt i forbindelse med ordinær fakturering eller kørsel af periode- eller slut-opgørelser.

Betalingsservice og kreditkort
De fleste forbrugere af forsyningsydelser betaler via Betalingsservice. CUBS har fuld integration til Betalingsservice således at til- og fra-meldinger sker fuldautomatisk og at CUBS automatisk trækker penge fra de kunder som har tilmeldt sig denne service. CUBS tilbyder også automatisk træk på kreditkort.

Flere målepunkter på samme kunde
Det liberaliserede el-marked har medført at en el-kunde på Lolland kan købe strøm fra en el-leverandør i Nordjylland. Dermed er der åbnet op for at en kunden har flere målepunkter forskellige steder i landet – f.eks. et hus på Lolland og sommerhus ved vest-kysten af Jylland.
I CUBS er denne kunde kun oprettet en gang, behøver kun en betalingsserviceaftale og kan nøjes med én regning som dækker begge målepunkter. Det giver bedre overblik i kundeservice, da man i samme billede får fuldt overblik over alle leverancer og kundens saldo og historik.

Kontakt CUBS på 7077 7060 for at høre mere om fordelene ved at bruge CUBS som el-leverandør.

Nyheder i version 2.25.

I CUBS teamet arbejder vi efter processer med basis i en agil udviklingsmetode. Det betyder bl.a. at vi løbende sætter ny kode i produktion. Af hensyn til vores kunders månedlige produktionscyklus, så kommer der normalt kun en release med ny eller ændret funktionalitet ca. hver 4. uge. Øvrige releases indeholder sikkerheds- og fejlrettelser.

Version 2.25 blev sat i produktion forleden aften og de væsentligste forbedringer var:

  • Det er nu muligt at søge på tracking nummer for kreditkortbetalinger
  • Det er blevet lettere at foretage udligninger af indbetalinger som ikke kan autoudlignes (bankoverførsler)
  • Man kan nu manuelt indtaste det forventede årsforbrug for el-leverancer
  • Salgsmodulet (Prospekt) har fået en ny, opdateret brugergrænseflade

Prospekt

Salgsmodulet – eller som vi kalder det i CUBS teamet “Prospekt” – var indtil forleden det ældste modul i CUBS. Det var det allerførste modul som blev udviklet tilbage i september 2014. Selvom modulet var blevet vedligeholdt og opdateret undervejs, så var det alligevel på tide med en omskrivning.

CUBS prospekt (top of page)

Det nye modul følger vores nye designprincipper og er udviklet med anvendes af Vue.js, som er et af de front-end frameworks, som har vundet mest frem de sidste par år.

Visuelt har vi ændret relativt lidt på overfladen, da vi ønskede at bibeholde den simple formular. Underneden er modulet dog helt nyt og som sagt baseret på Vue.js. Modulet er nu så at sige selv-konfigurerende, idet det tilpasser sig de moduler og funktioner, der er aktiveret i den aktuelle CUBS installation.

Adressefelter har naturligvis autocomplete med opslag i Danmarks Adresse Register (DAR).

CUBS prospekt (bottom of page)

Det nye design er desuden farvekodet, så vi fremover bruger en bestem farve og ikon for hver leverancetype (el, gas, abonnement, vand etc. )

Endeligt er det blevet lettere at styre om nye salg skal ind på en eksisterende aftale eller om der skal oprettes en ny aftale og evt. kunde, samt at styre om der skal oprettes et nyt finansielt kontokort.

CUBS driftssikkerhed

Software as a Service er ikke længere et ukendt begreb. Nogen kalder det også for cloud-based apps. Helt grundlæggende drejer det sig om, at kunne anvende og betale IT software på samme måde, som vand i vandhanen – efter forbrug.

Det er ikke længere vigtigt at have egne servere og eje software licenser, men det er stadig vigtigt at have stabil drift og høj oppetid.

Når man køber en SaaS løsning, så overlader man ansvaret for driften af både hardware og software til SaaS leverandøren. Ansvaret for netværk, backup og overvågning er normalt også en del af leverancen. De fleste SaaS løsninger er samtidig baseret på moderne web-teknologier, hvilket betyder at kan nøjes med en web-browser for at bruge løsningen. Slut med besværlig installation og vedligehold af PC klient software.

CUBS teamet overvåger konstant performance på SaaS platformen på flere niveauer. Vi overvåger netværk og servere for at sikre den basale drift og så overvåger vi hvordan applikationen opfører sig. Vi monitorerer bl.a.

  • Hvor hurtigt siderne loader
  • Performance på databaserne
  • Om der er kode som fejler
  • Forbindelser til 3. parts systemer

På det fleste SaaS platforme sker opgradering af systemet løbende – både for så vidt angår rettelser, som ny funktionalitet. Sådan er det også på CUBS platformen.

Det er naturligvis vigtigt at kunne følge med i om en ny version giver anledning til nye fejl eller driftsforstyrrelser. Derfor markeres deploys i overvågningssystemet, så man let kan se om en ny version og fejl er sammenfaldende.

Der er naturligvis forskel på om man er en mindre virksomhed eller et stort forsyningsselskab. Derfor er CUBS teamet i tæt dialog med vores afregningsklienter om, hvornår det er hensigtsmæssigt at gennemføre opgraderinger. Det sikrer en stabil drift hos afregningsklienten til alles tilfredshed.