Hvordan er det nu med det der EAN, GLN, GSRN, XML og OIOUBL?

Kender du det? Teknikerne kaster om sig med forkortelser og det er som om at nogle af dem går igen i forskellige sammenhænge.

Det er forvirrende, men det er helt korrekt. Man bruger faktisk mange af de samme forkortelser til forskellige ting.

I det følgende prøver vi at bringe et overblik over hvordan disse forkortelser anvendes indenfor El og Gas markedet i Danmark.

Det hurtige overblik

EAN fakturaPopulær betegnelse for en elektronisk faktura i OIOUBL format,
som kan “læses” af IT systemer.
EAN nummer1) Modtager eller afsender af elektroniske dokumenter,
ofteste fakturaer (erstattet af GLN nummer)
2) Unikt nummer for en elmåler eller gasmåler (erstattet af GSRN nummer)
GLN nummerGlobal Location Number.
Har erstattet EAN nummer til entydig idenfikation af afsender eller modtager
af elektroniske dokumenter (fakturaer, kreditnota, forbrugsspecifikation).
GSRN nummerGlobalt Service Relation Number.
Unikt nummer for en el-måler eller gas-måler på en specifik adresse.
UTSForsyningsbilag til OIOUBL faktura vedrørende en el-måler eller en gas-måler.
XMLStruktureret dataformat som blandt andet bruges til at udvekskle elektroniske
dokumenter mellem forskellige IT systemer.

Lidt historie

Dansk Varekode Administration (DVA) blev stiftet i 1977 for at varetage administrationen af European Article Numbering Association (EAN) i Danmark. DVA skiftede i 1984 navn til EAN Danmark og i 2005 til GS1 Danmark.

EANs formål var at udarbejde en fælleseuropæisk standard for varenummerering og tilhørende stregkodesymboler til automatisk datafangst svarende til den amerikanske organisation Uniform Code Council (UCC).

I 1990’erne anvendtes EAN systemet primært til nummerering af fysiske produkter. Man kender det f.eks. som stregkoder på dagligvarer.

Da man senere med EDIFACTs indtog i Danmark og oprettelsen af NemHandel for alvor begyndte at udveksle handelsdokumenter (f.eks. fakturaer) elektronisk opstod et behov for entydigt at kunne identificere afsender og modtager. EAN Danmark begyndte derfor at tildele EAN numre til organisationer, så disse kunne anvendes som entydig identifikation af modtager og afsender.

EAN eller GLN

Anvendelsen af EAN betegnelsen til både produkter og organisationer viste sig at give anledning til forvirring. Man derfor at skift navn for organisationers numre til Global Location Number (GLN). Formatet og allerede udstedte numre blev ikke ændret. I relation til bestemmelse af afsender og modtager bør man derfor anvende betegnelsen GLN nummer i stedet for EAN nummer, selvom sidstnævnte stadig er meget udbredt – ikke mindst indenfor det offentlige.

“EANs formål var at udarbejde en fælleseuropæisk standard for varenummerering og tilhørende stregkodesymboler til automatisk datafangst. Det var vigtigt, at EAN etablerede et nummersystem, som kunne fungere parallelt med UCC-systemet ved at et amerikansk og et europæisk produkt ville kunne få samme varenummer, samt at den automatiske registrering ville forudsætte ens teknologi i Amerika og Vesteuropa. Løsningen blev et 13-cifret EAN-varenummer, hvor UPC-varenummeret var på 12 cifre, og stregkodesymbolet blev opbygget efter de samme specifikationer som i UCC-systemet. EAN·UCC- systemet for datafangst er i dag udbredt til hele verden med 110 medlemslande af GS1.”

GS1.dk

Kært barn har mange navne – EAN fakturaer

Der er bred enighed om at elektroniske fakturaer skal sendes elektronisk. D.v.s. ikke printes og sent med post. Men dér holder enigheden også op. Nogle hævder at en faktura sendt i PDF format i en email er en elektronisk faktura, mens andre mener at den skal være sendt i et struktureret format som f.eks. en EDIFACT faktura.

EDIFACT formatet var oprindeligt en veldefineret datastruktur for f.eks. ordrer, fakturaer, kreditnotaer og leveringsbilag. Strukturen var meget effektiv, men dokumenterne var vanskelige at læse for mennesker. Med fremkomsten og stigende popularitet for et andet struktureret dataformat, XML, fremkom også XML/EDIFACT, som ligger til grund for de danske NemHandel standarder for elektroniske dokumenter (OIOUBL).

Da EAN Danmark (senere GS1 Danmark) stod for tildeling af identifikationsnumre for afsender og modtager (EAN nummer), så begyndte folk at kalde disse fakturaer for EAN fakturaer, selvom der reelt normalt var tale om NemHandel OIOUBL dokumenter sendt mellem to parter med hver deres GLN nummer.

EAN i forsyningssektoren

I forbindelse med sammenbindingen af de forskellige el-net i Danmark og liberaliseringen, som gjorde det muligt at være el-handler uden selv at have et el-net, så opstod behovet for en entydig identifikation af el-målere. Alle el-målere havde i forvejen både et serienummer og et installationsnummer. Installationsnummeret var unikt indenfor net-området, mens serienummeret skiftede hvis måleren blev skiftet. Der var således behov for et nyt, unikt nummer på tværs af net-seskaber og gerne unikt i hele Europa. Valget faldt igen på EAN nummeret, som allerede var både europæisk og struktureret.

Alle el- og gas målere fik derfor tildelt et unikt 18 cifret nummer, som alle starter med 57 for Danmark. El-målere har efterfølgende altid 13131 og gasmålere har 15151.

Elbranchen og gasbranchen anvender samme internationale nummereringssystem, der administreres af GS1 Denmark (tidligere EAN-Danmark). Nummereringssystemets opbygning er ens for elbranchen og gasbranchen.
Systemet består af 18 cifre og er opbygget som vist her

skat.dk

Omtrendt samtidig med at man tog konsekvensen af forvirringen med EAN som lokationskode og skiftede til GLN, blev man opmærksom på et tilsvarende problem med at identificere el- og gas målere med EAN numre.

Man har derfor vedtaget at anvende GS1 systemets application identifiers – helt specifikt AI8018, som identificerer forholdet mellem en organisation, der udbyder tjenester og modtageren af tjenesterne.

Den korrekte idenfikation af en unik el- eller gas-måler i Danmark er dermed ved dens Globalt Service Relation Number (GSRN) .

I CUBS understøtter vi naturligvis både både el- og gas-markedet, samt elektronisk fakturering i OIOUBL format med UTS bilag (forsyningsspecifikation i OIOUBL – se envidere http://www.oioubl.net/downloads/UddybUTS.pdf). Kontakt os på telefon 7077 7060 for at høre mere om forbrugsafregning i CUBS.

Direktør Torben Sørensen

Denne artikel er skrevet af CUBS A/S. Hvis du har kommentarer eller rettelser, så skriv dem gerne til mail@cubs.dk.

Power4u.dk logo

Velkommen til Power4U – ny kunde på CUBS

Det er med stor glæde, at CUBS nu kan byde el-selskabet Power4U velkommen som kunde. Sammen med Power4U kan du medvirke positivt til Den grønne bølge, hvor Power4U går sammen med deres kunder om aktivt at støtte det fælles klimamål – at reducere det danske CO2-udslip.

Power4U er startet op på vores cloud baserede forbrugsafregningssystem og har nu været i drift siden begyndelsen af året.

Læse mere om CUBS forbrugsafregning på www.cubs.dk og Den grønne bølge på www.power4u.dk.

Kontakt CUBS A/S på tel. 7077 7060 for yderligere information.

Datahub logo (Energinet)

Skema updateringer (elmarked)

I denne weekend – eller mere præcist i går den 22. februar 2020 – gennemførte Energinet en større opdatering af Datahub. Der var tale om en række opdateringer til håndtering af specielt adresser. Med opdateringen blev antallet af adresser tilknyttet et målepunkt reduceret fra 4 til 2 og de blev samtid omdøbt, så de nu omtales som en teknisk og en kommerciel kontaktadresse.

CUBS teamet har i lighed med det øvrige marked forberedt os på denne opdatering og gennemført en systemopdatering i forlængelse af Datahub opdateringen.

Tilpasninger af CUBS som følge af markedskrav er altid inkluderet i det serviceabonnement, som vores klienter betaler for at anvende CUBS til afregning.

Word: Quality - written by hand

QA/Support konsulent søges

Er du vores nye QA- og support konsulent? CUBS A/S leverer en SaaS løsning til afregning i Energi-, Forsynings- og handelsselskaber.

Du kan læse mere om stillingen og hvordan du ansøger på IT-Jobbank.

https://www.it-jobbank.dk/jobannonce/352733/qa-og-support-konsulent-

Lightbulb in hand

Bliv en effektiv el-leverandør

At være el-leverandør i Danmark er ikke nogen helt nem opgave. Indførelsen af Datahubben i 2013 og engrosmodellen i 2016 var klare forbedringer – men de har også introduceret en del nye processer og krav, man som el-levendør skal kende.

Derfor har vi i CUBS teamet gjort vores til at du som el-leverandør kan bruge mest muligt tid på dine kunder og mindst muligt tid på administrative opgaver i relation til Datahub.

Aftagenummer robot
For at starte en ny kunde i Datahub, så skal man bruge nummeret på kundens el-måler – også kaldet aftagenummer eller EAN. Det er en nummer på 18 cifrer, som de færreste kunder lige går og husker på. Det er derfor en klar fordel, hvis man kan nøjes med kundens stamdata, som navn, adresse og det lovpligtige CPR nummer. Mange el-leverandører vil normalt skulle fremsøge kundes EAN nummer manuelt, hvilket er en tidskrævende proces.
I CUBS har vi derfor udviklet en softwarerobot, som fuldautomatisk søger kunden frem og henter EAN nummeret ind i CUBS. Herefter kører leverandørskiftet automatisk.

Fuld Datahub integration og debitoroverblik
Ineffektive arbejdsprocesser skyldes ofte dårlige IT systemer og en af de ting der koster tid er skift mellem systemer. Derfor har vi fuld integration til el-datahubben, således at alle markedsprocesser kan igangsættes direkte fra CUBS brugergrænsefladen. CUBS indeholder desuden et fuldt debitor overblik, så front-line personale ikke behøver at tilgå økonomisystemet for at betjene kunden.

Automatisk genberegning ved korrektioner
Korrektioner til afregnet elforbrug kan komme flere gange efter at perioden er afsluttet. CUBS identificerer selv, når der er kommet rettelser til et målepunkt og genberegner automatisk perioden – ofte med en faktura eller kreditering til følge. Gen-beregningen sker normalt i forbindelse med ordinær fakturering eller kørsel af periode- eller slut-opgørelser.

Betalingsservice og kreditkort
De fleste forbrugere af forsyningsydelser betaler via Betalingsservice. CUBS har fuld integration til Betalingsservice således at til- og fra-meldinger sker fuldautomatisk og at CUBS automatisk trækker penge fra de kunder som har tilmeldt sig denne service. CUBS tilbyder også automatisk træk på kreditkort.

Flere målepunkter på samme kunde
Det liberaliserede el-marked har medført at en el-kunde på Lolland kan købe strøm fra en el-leverandør i Nordjylland. Dermed er der åbnet op for at en kunden har flere målepunkter forskellige steder i landet – f.eks. et hus på Lolland og sommerhus ved vest-kysten af Jylland.
I CUBS er denne kunde kun oprettet en gang, behøver kun en betalingsserviceaftale og kan nøjes med én regning som dækker begge målepunkter. Det giver bedre overblik i kundeservice, da man i samme billede får fuldt overblik over alle leverancer og kundens saldo og historik.

Kontakt CUBS på 7077 7060 for at høre mere om fordelene ved at bruge CUBS som el-leverandør.

Nyheder i 3. kvartal

CUBS release 2.30 står for døren og det er tid til at se lidt tilbage på hvad der er sket i CUBS siden vi skrev om release 2.25 i juni måned.

Prislister og distributionskurver
I 3. kvartal har CUBS teamet frigivet en række mindre releases med ny funktionalitet. Generelt arbejdes der stadig meget på at gøre vores CUBS brugere 100% uafhængige af CUBS supporten i dagligdagen. I den forbindelse er vi i gang med at gøre en række operationer på el-markedet tilgængelige via vores brugergrænseflade, som man tidligere har skullet have support til at klare.

Det er nu blevet muligt at rekvirere prislister (fra Netselskaberne), samt distributionskurser via vores menuer. Desuden har vi forbedret håndteringen af kundeløse målepunkter i relation til opdatering af data i forbindelse med datakonsistenstjek.

FlexCSV / Rapportering
På rapporteringssiden har vi tilføjet tre nye standard udtræk i vores FlexCSV system, som giver mulighed for at foretage udtræk fra det indbyggede data warehouse direkte i CUBS.

El-leverance info side

Fakturering, ny funktionalitet
Selvom CUBS er designet til fuldautomatisk fakturering, så oplever vi at nogle klienter ønsker at fakturere visse kundesegmenter for sig. Det er naturligvis muligt i CUBS, ligesom man kan fakturere forud (a conto), bagud, og med og uden opgørelser.

Men siden release 2.28 er det blevet muligt at man for hver fakturering kan beslutte om der kun skal faktureres a conto, opgørelser eller en kombination. Denne nye mulighed gør det lettere for Backoffice at styre produktionen, således at man f.eks. kører slutopgørelser uafhængigt af normal fakturering og dermed kan være klar i kundeservice til eventuelle henvendelser.

Forbedret visning af detaljer for el-leverancer
Fra kundebilledet kan man klikke sig direkte ind på en info side for en given el-leverance. Denne side får med release 2.30 en opdatering hvor både layout og performance har fået et løft. Info siden viser alle oplysninger fra Datahub for målepunktet – både stamdata og alle priselementer, målinger og kommunikation til/fra Datahub vedrørende målepunktet.

CUBS data warehouse

Energi vil i fremtiden blive solgt sideløbende med f.eks. mobiltelefoni, finansielle ydelser og abonnementer på underholdning. Vinderne bliver dem som ejer kunderne – og ikke dem som ejer nettet og målerne. Det kræver et fleksibelt kundeinformations- og faktureringssystem og stiller store krav til rapportering og BI. Derfor leveres CUBS med et integreret data warehouse, så rapportering er på plads fra første dag.

Datawarehouse leveres som en ekstra database, som automatisk ajourføres med data fra CUBS i et rapporteringsklart format. Disse data kan tilgås fra CUBS interfacet gennem standardrapporter eller via egne udtræk. Desuden kan datawarehouse tilgås fra f.eks. dit eget BI system.

Forskellen på en normal, relationel database og et datawarehouse er, at data i et datawarehouse er organiseret på en måde som gør det meget hurtigt at rapportere på.

ER/D diagram sektion fra CUBS data warehouse.
CUBS datawarehouse ER/D diagram

CUBS datawarehouse indeholder data, som overordnet set fordeler sig på nogle hovedområder:

  • Prospekt (salg)
  • Kunder
  • Aftaler (faktureringsperioder, betalingsbetingelser, opkrævningsmetode etc. )
  • Leverancer (el, gas, forsyning, abonnementer, start/stop datoer, produkter, priser etc.)
  • Faktura (faktura hoved, linier og grundlag. Rykkerstatus mv. )
  • Rykkerproces data

Der, hvor der giver mening, er ovenstående tabeller relaterede til en færdigberegnet dato tabel, så det er let at etablere f.eks. drill-down fra f.eks. År til kvartaler til måned til dag.

CUBS teamet tilbyder desuden uddannelse og support til implementering af egne forespørgsler i datawarehouse.



Nyheder i version 2.25.

I CUBS teamet arbejder vi efter processer med basis i en agil udviklingsmetode. Det betyder bl.a. at vi løbende sætter ny kode i produktion. Af hensyn til vores kunders månedlige produktionscyklus, så kommer der normalt kun en release med ny eller ændret funktionalitet ca. hver 4. uge. Øvrige releases indeholder sikkerheds- og fejlrettelser.

Version 2.25 blev sat i produktion forleden aften og de væsentligste forbedringer var:

  • Det er nu muligt at søge på tracking nummer for kreditkortbetalinger
  • Det er blevet lettere at foretage udligninger af indbetalinger som ikke kan autoudlignes (bankoverførsler)
  • Man kan nu manuelt indtaste det forventede årsforbrug for el-leverancer
  • Salgsmodulet (Prospekt) har fået en ny, opdateret brugergrænseflade

Prospekt

Salgsmodulet – eller som vi kalder det i CUBS teamet “Prospekt” – var indtil forleden det ældste modul i CUBS. Det var det allerførste modul som blev udviklet tilbage i september 2014. Selvom modulet var blevet vedligeholdt og opdateret undervejs, så var det alligevel på tide med en omskrivning.

CUBS prospekt (top of page)

Det nye modul følger vores nye designprincipper og er udviklet med anvendes af Vue.js, som er et af de front-end frameworks, som har vundet mest frem de sidste par år.

Visuelt har vi ændret relativt lidt på overfladen, da vi ønskede at bibeholde den simple formular. Underneden er modulet dog helt nyt og som sagt baseret på Vue.js. Modulet er nu så at sige selv-konfigurerende, idet det tilpasser sig de moduler og funktioner, der er aktiveret i den aktuelle CUBS installation.

Adressefelter har naturligvis autocomplete med opslag i Danmarks Adresse Register (DAR).

CUBS prospekt (bottom of page)

Det nye design er desuden farvekodet, så vi fremover bruger en bestem farve og ikon for hver leverancetype (el, gas, abonnement, vand etc. )

Endeligt er det blevet lettere at styre om nye salg skal ind på en eksisterende aftale eller om der skal oprettes en ny aftale og evt. kunde, samt at styre om der skal oprettes et nyt finansielt kontokort.

CUBS driftssikkerhed

Software as a Service er ikke længere et ukendt begreb. Nogen kalder det også for cloud-based apps. Helt grundlæggende drejer det sig om, at kunne anvende og betale IT software på samme måde, som vand i vandhanen – efter forbrug.

Det er ikke længere vigtigt at have egne servere og eje software licenser, men det er stadig vigtigt at have stabil drift og høj oppetid.

Når man køber en SaaS løsning, så overlader man ansvaret for driften af både hardware og software til SaaS leverandøren. Ansvaret for netværk, backup og overvågning er normalt også en del af leverancen. De fleste SaaS løsninger er samtidig baseret på moderne web-teknologier, hvilket betyder at kan nøjes med en web-browser for at bruge løsningen. Slut med besværlig installation og vedligehold af PC klient software.

CUBS teamet overvåger konstant performance på SaaS platformen på flere niveauer. Vi overvåger netværk og servere for at sikre den basale drift og så overvåger vi hvordan applikationen opfører sig. Vi monitorerer bl.a.

  • Hvor hurtigt siderne loader
  • Performance på databaserne
  • Om der er kode som fejler
  • Forbindelser til 3. parts systemer

På det fleste SaaS platforme sker opgradering af systemet løbende – både for så vidt angår rettelser, som ny funktionalitet. Sådan er det også på CUBS platformen.

Det er naturligvis vigtigt at kunne følge med i om en ny version giver anledning til nye fejl eller driftsforstyrrelser. Derfor markeres deploys i overvågningssystemet, så man let kan se om en ny version og fejl er sammenfaldende.

Der er naturligvis forskel på om man er en mindre virksomhed eller et stort forsyningsselskab. Derfor er CUBS teamet i tæt dialog med vores afregningsklienter om, hvornår det er hensigtsmæssigt at gennemføre opgraderinger. Det sikrer en stabil drift hos afregningsklienten til alles tilfredshed.

Wiki baseret brugervejledning

CUBS er et moderne, web-baseret IT system med en moderne brugergrænseflade. De fleste brugere med erfaring fra andre web-applikationer vil derfor finde det ligetil at starte med at bruge CUBS og udføre de mest almindelige operationer på kunderne. Det betyder at det er let at oplære nye brugere i CUBS.

Til de mere avancerede operationer kan det ofte være en god ide at rådføre sig med en vejledning og her kommer CUBS’ wiki ind i billedet. Vores wiki findes på wiki.cubs.dk og er fuldt tilgængelig for alle CUBS brugere.

Screenshot fra CUBS wiki
wiki.cubs.dk

Wiki’en er opdelt i et antal hovedområder:

  • Instruktionsvideoer
  • Arbejdsprocesser
  • Oftest stillede spørgsmål
  • Systemdokumentation
  • Ordbog
  • Teknisk information

Visualiseret CUBS process fra Systemdokumentationen

Instruktionsvideoer
Her finder du et antal korte 2-3 min videoer som viser hvordan helt konkrete opgaver løses i CUBS. Det kan f.eks. være oprettelse af en afdragsordning, fakturere eller sætte rykkerstop på en faktura.

Arbejdsprocesser
Under punktet arbejdsprocesser findes en udførlig beskrivelse af hvordan en lang række processer udføres i CUBS systemet. Både markedsprocesser og øvrige CUBS processer beskrives i disse små artikler.

Oftest stillede spørgsmål
Vores support modtager en del spørgsmål til systemet, markedet mv. Nogle af disse går igen og dem samler vi op i dette afsnit og giver nogle brugbare generelle svar.

Systemdokumentation
Systemdokumentationen indeholder detaljerede beskrivelser og diagrammer over de EL-markedsprocesser, som de er implementeret i CUBS. Beskrivelserne følger nøje forskrifterne fra EnergiNet, så det er let at finde den proces man har brug for at se.

Ordbog
Ordbogen indeholder en række ord og termer som anvendes i CUBS og de understøttede markeder. Vi kommer med vores forklaring på almindeligt dansk.

Teknisk information
I dette område finder du CUBS release notes, API beskrivelser og link til anden relevant teknisk information.



CUBS wiki’en medvirker til at sikre en effektiv operation, da mange spørgsmål – som især nye brugere har – findes besvaret her. Det betyder at kolleger ikke forstyrres unødigt og at man ikke behøver at kontakte CUBS supporten for svar. Vi kalder det hjælp til selvhjælp.